Vælg en eller flere af de kortere ‘Gå, smag & oplev’ ture med udgangspunkt hos en producent, aktør eller seværdighed, med gåvært, smagsprøver og oplæg.
Tag med på Den lange vandring fra Esrum Kloster igennem hele Gribskov med endestation på Haldbjerg Naturcampus.
Alle ture er uden tilmelding og uden betaling, du møder bare op. Enkelte steder ønsker tilmelding af hensyn til plads, det vil fremgår af turbeskrivelsen.
På Haldbjerg Naturcampus kan du deltage i Den gode middag efter en dejlig lang dag i Nordsjælland.
Producenter, aktører og seværdigheder byder indenfor
Tag med på én eller flere af de mange ture som har udgangspunkt fra en producent, én aktør eller en seværdighed i Gribskov Kommune.
Alle byder velkommen med en fortælling om netop deres sted, nogle steder med smagsprøver andre steder med særlige oplevelser.
Alle turene er i følgeskab med en gå-vært, som tager dig med på tur rundt i området.
Ingen tilmelding eller betaling, du møder bare op. Ønskes tilmelding, vil det fremgå af turbeskrivelsen.
22 km igennem Gribskov med overraskelser undervejs
Kom med på en skøn tur gennem hele Gribskov, altså en halvmaraton i Nordsjælland.
Der er indlagt overraskelser undervejs, men ellers er det bare at nyde turen sammen med mange andre igennem noget af det mest storslåede natur vi har i Nordsjælland.
Der vil være guider på turen.
Har du lyst til at gå turen hurtigt, vil der være kort til download, når vi nærmere os datoen.
Ingen tilmelding og ingen betaling.
Vi afrunder dagen med en hyggelig middag på Haldbjerg Naturcampus for alle
Efter en lang dag med mange skønne oplevelser i den Nordsjællandske natur og sammen med mange skønne mennesker, runder vi dagen af med en middag på Haldbjerg Naturcampus.
Middag kl. 18.30
Her skal du tilmelde dig og betale et mindre beløb for at deltage.