Guide på Tisvildevejen
Der ligger et stort engement hos de lokale guider på Tisvildevejen

Bliv guide på Tisvildevejen

Vi samarbejder med Museum Nordsjælland om at lave kurser i formidling af kultur- og naturoplevelser på Esrum-Tisvildevejen.

Går du med lysten til at formidle lokalhistorie, kultur- eller natur oplevelser fra dit lokalområde, eller helt enkelt brænder for, at fortælle de gode historier, så meld dig som lokal guide på Esrum-Tisvildevejen.

Uddannelse af lokale kultur- og naturguider

Vi samarbejder tæt med Museum Nordsjælland, om et ’projekt i projektet’, som skal understøtte formidlingen af kultur og natur.

I dette projekt står museet for en slags uddannelse af lokale og gennemgående guider, således at kvaliteten af formidlingen holdes på et højt niveau og der vil være en sammenhæng i formidlingen. Dette tager selvfølgelig flere år at opbygge, men det er den vej formidlingen på Esrum-Tisvildevejen går.

Med museets kapacitet og kompetencer i formidlingen, vil du blive oplært  På sigt skal interesseret kunne booke guider, som er vedkommende og formidler vores kulturarv og fælles historie på et højt niveau, således at de mennesker som gæster Tisvildevejen eller besøger kulturstederne, beriges og egnenes historie samtidig bevares og videregives.

Ved både at ’uddanne’ lokalt stedbundne og dedikerede guider og levere historien videre for lokale og gennemrejsende, mener vi at historien vil leve videre og styrkes som et betydningsfuldt element i samfundet.

Universet rummer ligeledes formidling af natur, og den samme tilgang gør sig derfor gældende for vores formidling af natur og vores anvendelse af naturvejledere og lokale som formidlere. Vi ønsker en alsidig formidling tilknyttet ruten, og håber på denne måde at kunne understøtte en større indsigt i og forståelse for naturen både lokalt og i en større sammenhæng.

Der vil løbende blive annonceret både natur- og kulturguidning her på siden under ’Arrangementer’.

Kontakt os!

Er du interesseret i at blive kultur- eller naturguide på Esrum-Tisvildevejen? Så send en mail til:

admin@tisvildevejen.dk

Skriv “Kulturguide” i emnefeltet og fortæl lidt om dig selv og, hvorfor du har lyst til at være guide.

Vi glæder os til at høre fra dig!