
Fiskeørnetur med Guide i Gribskov
Tag med på vandring i Gribskov og oplev de sjældne fiskeørne
Spændende tur med fiskeørne i kikkerten
Tag med på en Guidet ørnetur i Gribskov og oplev den sjældne Fiskeørn som yngler i skoven. Dette unikke område er hjemsted for et af de sjældne fiskeørnepar i Danmark. På Turen går vi til udsigtspunktet, hvorfra ørnereden kan ses og her vil der være mulighed for at se ørnene i reden eller rastende i træer i nærheden.
På turen kommer vi forbi Store Gribsø, som er Gribskovs næststørste sø. Her er der mulighed for at se hvinanden, sortspætte og andre spændende arter af skovens fugle.
Tag med på denne tur, få en unik oplevelse og se de fantastiske fugle i deres egen baghave.
Undervejs spiser vi egen medbragt madpakke.

Tur-info
Tidspunkt:
15. april, kl. 10.00 til 13.00
13. maj, kl. 10.00 til 13.00.
Vandring: Arrangeret vandring med guide.
Varighed: Ca. 3 timer.
Længde: i alt ca. 5 kilometer.
Antal deltager: Max. 25 personer.
Udbyder: Foreningen Tisvildevejen.
Møde- og slutsted: P-plads overfor Helsingevej 2, 3400 Hillerød
Køb
Pris:
Voksne – 165 kroner.
Børn under 12 år – 85 kroner.
Turens overskud går til Foreningen Tisvildevejen. Foreningens frivillige arbejder for udvikling af attraktive tilbud og rutens logistik. Læs mere om foreningen på siden Bag Tisvildevejen.
Praktisk
Medbring
Vandresko, kikkert og lidt at spise og drikke til turen.
Turen er ikke egnet til barne- og klapvogne.

Om guiden
Catharina Marcussen er uddannet Natur- og Kulturformidler på Skovskolen i Nødebo og med en baggrund som biologistuderende på Københavns Universitet, er der ingen tvivl om at naturen har stor betydning for hende.
Fra barnsben har Catharina vidst, at hun skulle følge sin store interesse for friluftsliv, natur og dyreliv. Catharina har stor erfaring med formidling fra sit arbejde på Øresundsakvariet, hvor hun har været guide igennem 5 år.
