Om etapen mellem Ramløse og Tisvilde

En oplevelsesrig dag. Turen går gennem de naturskønne områder Ellemosen, Tibirke og Tisvilde Hegn.
I Tisvildeleje er Skt. Helens grav et besøg værd.
Den korte rute måler ca. 19 km. Den lange rute er på ca. 23 km.

oversigtskort vandreruten Tisvildevejen
KLIK PÅ BILLEDET for at se interaktivt vandrekort

Ramløse

Ramløses navn hentyder til de fugtige enge, som fandtes mellem kirken og Arresø. Byen udviklede sig rigtig godt gennem middelalderen og op til tiden for de store landboreformer.

Hyrdehøj og Attershøje

Hyrdehøj og Attershøje er markante bronzealderhøje fra 1500-1100 f.Kr. Først møder man Hyrdehøj, der er 5,5 meter høj. Det er tilladt at gå over marken og op på højen – følg afmærkning på træpæl. Højen har været anvendt som baun, dvs. til at signalere mellem sognene. Handskehøj siges at være fyldt med troldfolk, der spiller musik, men den ligger lidt fra ruten, så man hører det nok ikke. Senere svinger en græssti sig op til Attershøje, hvor de 2 høje (4 og 4,5 meter) skjules lidt af et brombærkrat. Men fra vestsiden er der en pragtfuld udsigt over Ellemosen med Tibirke Bakker i baggrunden og Arresø ude i horisonten mod syd. Når der ikke er afgrøder på marken kan man gå op på højene.

Tibirke i sigte

Vi følger Oldtidsvejen, som løber gennem Ellemosen og Holløse Bredning mod Tibirke Kirke. I 1100-tallet blev den opført på det gamle offersteds/helligkildes placering.

Allerede på lang afstand toner Tibirke Kirkes tårn frem omgivet af Tibirke Bakker, Tisvilde Hegn og Lundene – alt sammen vest for Bækkebrovej.

 

Hvis man er en større gruppe, som i forvejen har en aftale med ejeren af stutteriet Tirsvæld, Søren Grene, er der mulighed for at slå et smut inden om gården før man krydser vejen. Her kan man se et smukt murmaleri, som i billeder fortæller egnens historie. Maleriet er udført af Tanja Baltzer.

 På den modsatte side af Bækkebrovej, nedenfor kirken, springer Toftebrokilden (Tofte Kilde) ud af sandbjerget med sit okkerholdige vand, som imidlertid kan drikkes. Kilden kaldtes tidligere for Tirs Væld, og er en af helligkilderne på Pilgrimsruten Tisvildevejen.

Tibirke Bakker

Tibirke Bakker blev dannet under sandflugten, der tog fat i midten af 1500-tallet og siden lagde egnen øde og forladt hen. Fra det smukt kuperede landskabs højeste punkt Udsigten, 57 meter over havets overflade, er der vid udsigt over landskabet til flere kirketårne og til Arresø. I klart vejr kan man endda se helt til Kullen på svenskekysten. Det er en stor oplevelse at gå rundt i det fredede område med de mange smukke huse og den særlige natur, der findes i dette område. Naturstyrelsen har naturpleje i Tibirke, hvilket betyder at området afgræsses af får, så træer og buske holdes nede. Dette gør at der mellem husene næsten udelukkende ses lyngbakker og enebærtræer.

Tisvilde hegn

Skoven begynder ved Ramløse å 2 km. vest for byen. Den blev plantet oven på et metertykt lag af flyvesand, som havde lagt flere landsbyer øde. Man forsøgte på mange måder at standse sandet i at begrave huse og marker.

Den videre vandring mod Tisvilde

Du går til Tisvilde ad vejen med de gamle sommerhuse på din højre side, og med skoven på din venstre side. Grænsen mellem skov og bebyggelse er mange steder smukt kantet af et stengærde og en lang række gamle egetræer, der følger dig helt til Tisvilde.

Efter en hvilepause ved Helene Kilde, fortsætter du på stien op ad bakken. Stien fører dig ud på Strandvejen, hvor Helenekilde Badehotel ligger til højre. Det blev bygget i 1896 af Højesteretssagfører Fr. Grüner, der i sølvbryllupsgave forærede sin hustru boligen som sommerhus residens. I 1904 blev huset omdannet til Badehotel og har siden fungeret som sådan.

Ad Strandvejen fortsætter du forbi Helenekildevej til Strandbakkevej, som du følger og når ud til Hovedgaden.

Når du er fremme ved Tisvilde er din vandring ad Pilgrimsruten Tisvildevejen ved at være bragt til ende.

Tisvilde

Kort

Kort over hele ruten

Køb et kort eller benyt det interaktive kort

Overnatning

B&B's

Find et sted at sove blandt de mange tilbud på ruten

Bagage transport

Flytning af bil

Få transporteret din bagage mellem overnatningsstederne

Transport

Buslinje 320R køre mellem Helsinge og Frederiksværk via Ramløse.

Fra Tisvildeleje Station kører toget til Hillerød via Helsinge og Kagerup.

Buslinje 361 køre fra Tisvilde til Helsinge og Hillerød.

Se mere på Rejseplanen.dk

Toilet og vand

Du finder toilet og vand:

  • Ramløse Kirke
  • Tibirke Kirke

Hvad sker der mere på etapen

Her finder du links til foreninger eller lignende, som ofte har arrangementer du kan deltage i.

 

Mad og drikke

I Ramløse findes en Netto butik, med et stort udvalg af dagligvarer.

I Asserbo ligger en Spar købmand, Helsingevej 155, 3300 Frederiksværk, 6 km fra Ramløse.

Mad kan også købes/bestilles hos Café Brøl i Ramløsehallen.

Restaurant Tinggården ejes og drives af Jan Friis Mikkelsen og Charlotte Vendorf. Her serveres mad af høj kvalitet. Det kan være nødvendigt at bestille bord.
Restaurant Tinggården
Frederiksværkvej 182
3300 Frederiksværk
Tlf. 4871 2235

Der er mange muligheder for at spise rigtig godt i Tisvilde og Tisvildeleje. Find mere information her

Pensionat Kildegården kan du både overnatte og spise.

Rarbarbergården ligger i Holløse. Rabarbergården er en restaurant som Louise og Thomas Køster åbnede i 2016. De driver også bæredygtigt landbrug, og ”Haver til Maver”, foruden at være koordinatorer i Gribskov Spisekammer og meget mere. 

Der ligger et supermarked i Tisvilde Hovedgade.

Seværdigheder på etapen

Tibirke Kirke

Tibirke Kirke er omgivet af smuk natur og indbyder til ro og fordybelse.

Ramløse Mølle

Ramløse Mølle Ramløse fik sin første mølle i 1882, da gårdejer Lars Jensen, Møllebjerggaard, anlagde en ‘hollændermølle’ nord for landsbyen. Denne mølle brændte ned til grunden i 1908. Samme år opførtes den nuværende mølle.Møllen startede som en mølle, der malede mel. Siden blev den ombygget til at trække et savværk. Den blev udkonkurreret af først […]

Ramløse Kirke

Ramløse Kirke har en spændende historie, som går helt tilbage til tolvhundrede tallet.