Af Liv Appel, Søren Frandsen og Erik A. Jarrum

Sagnkredsen om Helene, Arild og Thora i den nordlige Øresundsregion. I begyndelsen af 1500-årene blev bebyggelsen langs kysterne omkring det nordlige Øresund og sydlige Kattegat mere permanent, og der opstod egentlige fiskerlejer med helårsbeboelse. Havet forbandt de små fiskersamfund, og indbyggernes livssyn var præget af den hårde tilværelse ved og på havet. Legenderne om de tre lokale katolske helgener Skt. Helene, Skt. Arild og Skt. Thora, der blev myrdet og drev i land på kysterne i området, gav god mening i dette maritime miljø – også efter reformationen i 1536, da den katolske tro var erstattet af den lutherske lære. Vi skal her se nærmere på, hvordan tro og overtro gik hånd i hånd og optog sindene. Legenderne om Skt. Helene, Arild og Thora har rod i katolsk tid og knytter sig til helligkilder i Tisvilde i Tibirke sogn på Sjællands nordkyst og til de to nordvestskånske fiskerlejer, Arildsleje på nordsiden af Kullaberg i Brunnby sogn, og Torekov der ligger på Bjärehalvøens vestkyst på den modsatte side af Skälderviken.

Historierne er først nedskrevet i efterreformatorisk tid, efter at de er gået fra mund til mund gennem flere generationer. På den tid var navnene og hændelserne i legenderne vævet ind i hinanden. Der er ingen grund til at tro, at sammenkædningen af Helene, Arild og Thora skyldes den katolske kirkes ønske om at forme legenderne i en bestemt retning med et fælles indhold. Det er snarere den folkelige forestillingsverden, der har videregivet fortællingerne under indtryk af lokalkulturen og kulturpå- virkningerne hen over Øresund med en fælles referenceramme i det maritime miljø. Man får det indtryk, at der har eksisteret en fælles sagnkreds omkring denne del af Øresund.