Med bil
Hvis du sætter GPS på, risikerer du at blive ledt til Klostergade i Esrum by. Her er ingen parkering! Du skal derimod køre ind til klosteret fra Frederiksværksvej (rutenummer 205). Der er god skiltning ud for grusvejen, som fører op til P-pladsen.
Med tog, bus og til fods
Fra København via Helsingør:
Tag kystbanen til Helsingør og derfra videre med bus 390R. Stå af ved Esrum Kostskole i Esrum By.
Fra København via Hillerød:
Tag S tog til Hillerød og derfra videre med lokalbane 940R mod Gilleleje. Stå af på Mårum Station og tag bus 362 til Esrum. Stå af ved Esrum Kostskole i Esrum by.
Hvis du vil gå lidt kan du stå af på Mårum Station og gå de sidste 4,6 kilometer i naturskønne omgivelser til Esrum Kloster. Du kan også stå af på Kagerup station og finde vej gennem Gribskov til klosteret.
Overnatning på ruten
I stort set alle landsbyerne langs ruten, tilbydes overnatning. Find dem under menu-punktet Overnatning.
Overnat i shelter
I 2021 blev der bygget 10 shelter rundt om Esrum Sø. De kan ikke bookes men benyttes efter “først til mølle” princippet. Læs mere her.
Er I en større gruppe, kan den store shelter, som er sammenbygget med et overdækket bålsted i nordenden af søen, være en mulighed. Stedet har das, men ikke vand. Blå Port som det hedder, kan bookes via Naturstyrelsens hjemmeside.
Mad og drikke
På Esrum Kloster er der Restaurant Klosterkælderen, og ved vandmøllen finder du Møllecaféen, hvor du i sommerhalvåret kan købe et måltid mad f.eks. suppleret med den meget velsmagende Esrum Kloster Øl. En god start på den videre tur gennem Gribskov.
Få yderligere oplysninger
På den lange rute gennem Gribskov ligger Fændrikhus, et lille traktørsted lige ved Esrum Sø. Se åbningstider på deres hjemmeside.
I Mårum kan du købe mad og drikke på OK- tanken, Ny Mårumvej 174, 3230 Græsted.
Find åbningstider på deres Facebook side
Hvis dit B&B på etapen ikke tilbyder aftensmad, kan du bestille maden hos Nordsjællands Kogekoneservice og få det leveret. Ring og aftal nærmere på tlf. 25480436.
Aktiviteter
Med kano eller bådfart
Tag til Fredensborg (lokalbane 930R) og spadser ned til Esrum Sø.
Her finder du både kanoudlejning og Fredensborg Bådfart, begge løsninger kan bringe dig og dit selskab over til den anden bred af Esrum Sø.
Læs mere om kanoudlejning “Sne og Vand”
Hvad sker der mere på etapen?
Dagsvandring mellem Mårum og Annisse
Denne dagsvandring (lysegrøn etape) på vandreruten Tisvildevejen, går mellem landsbyerne Mårum og Annisse, og kommer igennem landsbyen Kagerup. Undervejs passerer du en række kilder i Gribskov, der i den lokale folketro havde helbredende virkning.
Den korte rute er ca. 19 km lang og den længste rute er ca. 26 km lang.
Undervejs
På Tisvildevejen passerer du en række kilder, der i den lokale folketro havde helbredende virkning.
Når du går fra Mårum mod Kagerup, er den første kilde du møder, Grønnekilde. Grønnekilde er en helligkilde. Sagnet siger, at Esrum munkene vandrede ud til Grønnekilde Skærtorsdag i Påsken, ”det grønnes dag”, for her at vaske de fattiges fødder i kildevandet, og på denne måde vise deres ydmyghed.
Det rør man kan se stikke ud af brinken, siges at være et efterladenskab fra ”Jens Omgang”. Jens Omgang var en krybskytte, som levede på egnen i 1800-tallet, han måtte engang stikke sit gevær ind i jorden i skrænten for ikke, at blive taget med dette.
Fra Gribskov og ud i det åbne landskab
Går du videre af ruten og vælger den ‘korte rute’, kommer du ud af Gribskov i den sydlige ende af Solbjerg Engsø.
Her kan du eventuelt tage en kaffepause ved Tibberuphus. Café bussen har åben forår, sommer og efterår i weekender og ferier fra kl. 10.00 til 16.00.
Vælger du derimod den ‘lange rute’ og går mod landsbyen Alsønderup, går du langs med åen med smuk og storslået natur.
Den lange rute….
Har du valgt den lange rute, går du langs åløbet og kommer igennem den smukke lille landsby Bendstrup og videre til Alsønderup.
Alsønderup Kirke er en smuk gammel landsbykirke med en historie som række helt tilbage til 1100-tallet.
Fra Alsønderup går ruten gennem Nejede Vestskov og møder Arresø ved Pøleåens udløb.