Vandring med Guide
Få skønne fortællinger om kulturen, naturen og alle de små skjulte oplevelser, når du vælger at vandrer med guide på Tisvildevejen.
Guidede ture
Foreningen Tisvildevejen udbyder med mellemrum guidede ture med forskellige temaer.
Udbuddet spænder bredt, lige fra fugle- og historieture til yoga ture.
Nogle ture er gratis og her skal du bare møde op, andre er der betaling på.
Du finder dem i kalenderen.
Vandring på egen hånd 
Vandreruten Tisvildevejen består af dagsetaper og ender altid i en landsby, med mulighed for overnatning, offentlig transport, vand og bestilling eller indkøb af mad. Skal du rejse alene eller i selskab med andre?
Vandreruten Tisvildevejen rummer mange forskelligartede oplevelser.
Uanset om du rejser alene eller, som par, vil du måske opleve et større sanseligt overskud til, at fordybe dig i landskaberne, de små indtryk, lydene i naturen og ikke mindst duftene, som hele tiden veksler.
Går du fra Esrum Kloster ad Øvre Kanal og kommer ned til Esrum Sø, ser du søen brede sig ud foran dig. Lyden af Esrum Sø, de lette skvulp i søkanten, hvinænderne, som duver i vandkanten eller trækker hen over himlen ensomme eller gerne i flokke.
Tisvilde Hegn har fx en helt særlig duft, hvis du går igennem skoven en varm sommerdag. Grannåle svedet i solen, sandjorden under det tynde lag af muld, lyng og duften af varm harpiks fra skovfyrretræernes rødlige bark.
Landskabet og naturen på hele ruten er særdeles afvekslende, og det er også derfor, at så mange områder på denne strækning nu er en del af Nationalpark Kongernes Nordsjælland.
Etaper
For at tilgodese ønsker om forskellige distancer, er flere af etaperne etableret med et kortere og et længere forløb samt lokale “sløjfer”.
Alle etaper er tilrettelagt så de passerer den smukkeste natur og de mest kulturhistorisk interessante steder i Nordsjælland.
Se detaljer under Menupunktet "Etaper".
Gå Tisvildevejen med Allan Kristensen
https://www.youtube.com/embed/wVEtWD28Rv4?controls=1&rel=0&playsinline=1&modestbranding=0&cc_load_policy=0&autoplay=1&enablejsapi=1&origin=https%3A%2F%2Ftisvildevejen.dk&widgetid=1&forigin=https%3A%2F%2Ftisvildevejen.dk%2F&aoriginsup=1&gporigin=https%3A%2F%2Ftisvildevejen.dk%2F&vf=1
Berigende kultur
devejen vil du møde mange kultur spots undervejs, både de skjulte og de mere kendte.
Tisvildevejen og kulturen
Tisvildevejen fører dig ud til de største kulturoplevelser i Nordsjælland med en overflod af bemærkelsesværdige historiske tableauer heriblandt Esrum Kloster, Asserbo Slotsruin, helligkilder, parforcejagtlandskabet, kulturhistoriske bastioner, som kirkerne i Mårum, Annisse, Ramløse og Tibirke, Pibe Mølle og Ramløse Mølle.
Ruten fremhæver og genopliver de mange glemte kulturspor, som nu ligger hengemt i landskabet, men som nu vil fortsætte med at være en del af den fælles historie og berige dig med oplevelser når du vandrer på Tisvildevejen.
Berigende kulturoplevelser
Du vil møde de mennesker, der lever deres liv her, og som af hjertet gerne vil øse af deres viden om den egn, historie og kultur, der knytter sig til netop ”deres” sted.
Esrum Kloster er et gammelt cistercienserkloster, der ligger ved Esrum nord for Esrum Sø i et landskab med skove og enge. Klosteret blev grundlagt for over 870 år siden af franske cisterciensermunke og blev indviet til Jomfru Maria i 1151.
Under ordenens ekspansion i 1100-tallet fungerede klosteret som spydspids i Skandinavien for udbredelsen af troen og for ordenen og voksede sig gennem årene stort og blev et af Nordeuropas mest betydningsfulde klostre., idet Esrum Kloster blev moderkloster for grundlæggelse af flere klostre i Danmark og langs den tyske og polske Østersøkyst.
Esrum Kloster var også et stort bygningsværk. Formentlig 8-10 gange større end den bygning, du ser i dag. Det meste af klosteret blev revet ned kort tid efter reformationen i 1536. Mursten og andre byggematerialer blev brugt til opførelsen af Kronborg og Fredensborg Slot.
I 1990’erne tog Frederiksborg Amt initiativ til at renovere den nuværende bygning. I 1997 kunne man åbne klosteret som et nyt kultur- og historiecenter i Nordsjælland. I dag er klosteret et levende sted med mange aktiviteter både på og udenfor klosteret.
Esrum Kloster er i dag et naturligt udgangspunkt for flere pilgrimsvandringer – bl.a. den danske klosterrute, der forbinder 49 middelalderklostre i Danmark og går på tværs af Europa til Santiago de Compostela i Nordspanien.
Ud over en udstilling om klosterliv og middelalder på klosteret og de mange medicinske urter i klosterhaven, afholdes der større markeder og festivaler bla. Esrum Middelalderdage, høstfestival, ølfestival og julemarked.
Læs mere om klosteret og arrangement på deres hjemmeside
Der er adgang til toilet og vand.
Af Peter Kalko
Grønnekilde er en helligkilde
Sagnet siger, at Esrum munkene vandrede ud til Grønnekilde Skærtorsdag i Påsken, ”det grønnes dag”, for her at vaske de fattiges fødder i kildevandet, og på denne måde at vise deres ydmyghed. Røret man ser stikke ud af brinken siges at være et efterladenskab af ”Jens Omgang”, som engang måtte stikke sit gevær ind i jorden i skrænten for ikke at blive taget med dette i hånden. Jens Omgang var en krybskytte som levede på egnen i 1800-tallet. Hvidekilde
Ikke langt fra Grønnekilde kommer du til den anden hellige kilde, Hvidekilde. Den ligger for foden af en skråning med udsigt over Kollerup Enghave, som er et gammelt afgræsnings-område for Mårum bøndernes kreaturer. Også her er der et sagn. Det siges at Esrum munkene gik i procession til Hvidekilde i påskeugen, ”den hvide uge”. En anden overlevering siger: ”At så længe der løber vand i Hvidekilde, får vi ikke krig i Danmark”. Til beroligelse for læseren, kan de oplyses at ingen endnu har observeret at kilden er løbet tør for vand.
Kistrupgården eksisterer ikke længere, men var en lille gård som helt tilbage i 1200-tallet tilhørte Esrum Kloster.
Omkring 1500-tallet gav gården ifølge skriftlige kilder stadig kost og logi til gæster fra Esrum Kloster. Man skal forestille sig det liv, som huserede i området engang, og som var forbundet til Esrum Kloster.
Kistrup Koppels gærder er blandt de bedst bevarede i Gribskov. Man kan se aftegningerne af de højryggede agre hvor gårdens jorder engang lå, som spor fra fortidens landbrug i området.
Ved højryggede agre forstås en dyrkningsmåde, hvorved den dyrkede jord pløjes op i aflange, forholdsvis flade højderygge adskilte ved lavninger.
Dette sker ved at anvende hjulploven under pløjningen således, at jorden væltes til den ene side oven på den allerede eksisterende jord.
De højryggede agre var 10-20 meter brede og 0,5-1,0 meter høje. Agrene var op til 250 meter lange. Fordelene ved denne dyrkningsmåde er, at den sikrer en vis dræning af den dyrkede jord, idet vandet løber af ned i de mellemliggende lavninger.
Kistrupgårdens jorder har også været anvendt til afgræsning af Frederiksborgheste, men pga. jordens ringe kvalitet var gårdens jorder en af de første af arealer som blev overdraget til forstvæsenet.
Ejendommen ligger ved kanalens udløb fra søen og er et eksempel på et af de gamle vange-huse, som blev brugt til opdræt af kongens Frederiksborgheste.
Ved sluseværket ved Fiskebro, som findes ved åens udløb fra Esrum Sø, reguleres vandstanden i Esrum Sø.
Åens forløb herfra og til Esrum Mølle er ikke det oprindelige. Det blev gravet i begyndelsen af 1600-tallet på foranledning af Christian IV.
I dag er Esrum Å oprenset og et godt levested for fisk og krebs, ligesom isfuglen trives ved åen. Langs vejen ved Esrum Sø ses en stor yngre bevoksning af rødgraner plantet i 1983. Dette er en frøplantage. Træernes podninger stammer fra mange udvalgte rødgraner fra hele Danmark.
Fændrikhus
Fændrikhus har fået sit navn efter en stor flot sortbrun avlshingst, der hed Fændrik. Den havde sin storhedstid på Christian IV’s tid, hvor den indgik i avlen af de berømte Frederiksborgheste.
Fændriks job var at bedække så mange sortbrune hopper som muligt i Fændriks Vang, som den indhegnede fold hed. Til hver vang var der ansat en vangmand og opført et hus til ham.
Huset ved Fændrik Vang kom naturligvis til at hedde Fændrikhus. Det nuværende hus, der ligger på stedet, er dog bygget i 1900 og har indtil for få år siden huset skovfogeder og skovløbere.
I dag er der et lille traktørsted hvor også ‘Bådfarten Esrum Sø’ lægger til.
Ved Fændrikhus er der et toilet som er åbent hele døgnet.
Læs mere om Fændrikhus på deres hjemmeside.
Læs mere om bådfarten på Esrum Sø på deres hjemmeside.
Mårum Kirke ligger i udkanten af Mårum mod syd-øst. Kirken dækker et sogn, som breder sig helt ned til Solbjerg Engsø.
Mårum nævnes 1231 som Martheme i Kong Valdemar Sejr’s jordebog, i matrikel 1688 som Morume og 1844 som Maarum. I 1339 kan man for første gang læse om en præst i Mårum.
Man kan også finde optegnelser fra 1567, hvor der er 27 tiendeydere og i 1647 omtales kirken, som kongens og i 1873 afhændes kirken til en del af tiendeyderne og overgik helt til selveje 1. april 1915.
Kirken ligger ret højt i landskabet i sognets nordøstre del, i den sydlige udkant af byen. Kirkegården, som er udvidet betydeligt mod vest, hegnes for den ældre dels vedkommende af hvidtet kampe- og teglstensmur, dækket med to-tre rækker tagsten.
Læs mere om kirken herKulsvierne svider kul en gang om året efter de gamle traditioner, som var udbredt i nordsjællandske skove tilbage i 1700 og 1800 tallet.
Maarum Kulsvierlaug har til formål at fastholde håndværket, så vi i dag stadigvæk kan se håndværket blive udført og få en ide om kulsvierens liv.
Hvert år – den anden lørdag i juli, åbner milepladsen i Duemose og du bliver nu inviteret til en hyggelig dag i det grønne.
Kl. 15 blæser Oldermanden i hornet og gi’r ordre til kulsvierne om at åbne en mile, så du kan se kvaliteten på årets trækul. En ny sættes op, så du kan se, hvordan milen bygges op.
Medarbejdere fra Naturstyrelsen Nordsjælland inviterer dig derefter på tur rundt i skoven, hvor de fortæller om skovdrift før og nu samt fakta, løgn og skrøner om de oprindelige kulsvier i Nordsjælland.
Tilbage fra turen har kulsvierne arrangeret en stor grill, hvor du kan lave din medbragte mad over nylavet trækul. Du kan bidrage til kulsvierlaugets arbejde ved at købe øl, vand og vin på milepladsen.
Dagen slutter med levende musik, fællessang og almindelig hygge. Når natten sænker sig over milepladsen, sidder kun nattevagten tilbage for at våge over den sidste mile.
Læs mere om årets kulsvidning den 9. juli 2022
Læs mere om Maarum Kulsvierlaug
Her uddeler et medlem af Mårum Kulsvierlaug prøver på frugten af deres anstrengelser
Arrangerede vandringerDeltager du i en arrangeret vandring, stiller kulsvierne også gerne op og fortæller om håndværket.
Foto: Birgitte Thomsen
Pibe Mølle, Danmarks ældste stubmølle bevaret på stedet.
Pibe Mølle er et af de få danske dobbeltanlæg med både vind- og vandmølle, hvor vindmøllen er bevaret. Pibe Mølle er bygget i 1779 og ligger på sin oprindelige plads på en bakketop nordøst for Annisse med Pøleåen løbende for foden af bakken i et engareal.
Den er Sjællands eneste stubmølle bevaret på stedet. Pibe Møllegård, hvor der oprindeligt var vandmølle, ligger ved åen syd for bakken. Begge møller var i brug indtil 1921.
Din vandreferie bringer dig på andendagen fra Mårum langs Pøleåen til Pibe Mølle. Etapen slutter i Annisse ved A
Søndags gudstjeneste, Ramløse Gospelkor i en skøn forening med Mølledag ved Pibemølle, på den smukkeste sommerdag.I 1878 blev Annisse Mølle bygget ikke langt fra Pibe Mølle. Annisse Mølle blev nedrevet i 1942. Pibe Møllelaug blev oprettet i 1995. Lauget begyndte dog allerede at køre med møllen i 1991. I 2016 var det 25 år siden at møllen begyndte at køre igen. Der er aktivitet omkring den gamle mølle, og der køres årligt med møllen
adskillige gange henover sommeren med første gang i maj, og sidste gang i september
Møllelauget
Møllelauget er meget aktive, og stiller ofte op som formidlere af den dyrebare kulturhistorie om møllen. Helsinge Kommune overtog i 1989 Pibe Mølle fra Nationalmuseet. Den har siden fået nye vinger i 1995, og udskiftet den store stenbjælke i 1997.
Møllelauget holder åbent hus på dansk mølledag, som er den 3. søndag i juni. Læs mere om mølledag her.
Møllens adresse er Høbjergvej, Høbjerg, 3200 Helsinge.
Kirken er første gang nævnt i et udateret mageskifte mellem biskop Absalon og Æbelholt kloster i årene 1171-78, hvorved bispetienden kom til Æbelholt.
Det blev bestemt, at kirken skulle nedbrydes og at menigheden skulle søge Æbelholt klosterkirke.
Kirken stod derefter øde men blev ikke nedbrudt, og et kongebrev af 29. maj 1561 bestemte, at den atter måtte tages i brug, da sognefolkene klagede over, at Æbelholt lå for langt borte og var for stor at holde vedlige. Sognefolkene skulle herefter vedligeholde kirken og have præst og degn fælles med Tjæreby Kirke.
I 1567 var der 21 tiendeydere i sognet og i 1651 blev kikren betegnet som anneks til Tjæreby og er stadigvæk et pastorat med denne.
I 1875 købte kommunen kirken af statskassen for 9.520 rigsdaler. 1. april 1970 overgik den til selveje.
Læs mere om kirken her
Annisse Kirke er beliggende i Gl. Annisse med en fantastisk udsigt over Arresø, lige når man kommer ud af våbenhuset.Annisse kirke er omtalt første gang i 1175 i forbindelse med et mageskifte mellem Biskop Absalon og Æbleholdt kloster.Efter reformationen blev kirken anneks til Ramløse Kirke med Annissegård som anneksgård. Som ved alle gamle kirker knytter der sig et sagn til stedet. Et fortæller, at kirken skulle have stået på ”Thomsebakken”, men blev forstyrret af trolde og måtte flyttes.Læs mere om kirken her
Udsigt fra Annisse Kirkegård mod kirkemuren mod Præstevej og Annissegaard.
Ramløse Kirke
Ramløse Kirke har en spændende historie, som går helt tilbage til tolvhundrede tallet
Allerede tidligt besad Roskildebiskoppen en fogedgård i Ramløse, hvor biskop Rike ifølge Saxos Danmarks krønnike blev dræbt i 1139. Denne fogedgård – Hovgården – lå ikke på den nuværende Hovgårds plads, men ved Himmerigshøj. Her har man gentagne gange pløjet store mængder af munkesten op, som formodes at stamme fra bispens gård.
Læs mere om kirken her
Det lokale engagement er stort i lokalsamfundet. Her stor frivillige klar til at modtage pilgrimme i Ramløse Sognestue.
Ramløse Mølle
Ramløse fik sin første mølle i 1882, da gårdejer Lars Jensen, Møllebjerggaard, anlagde en ‘hollændermølle’ nord for landsbyen. Denne mølle brændte ned til grunden i 1908. Samme år opførtes den nuværende mølle.
Møllen startede som en mølle, der malede mel. Siden blev den ombygget til at trække et savværk. Den blev udkonkurreret af først en dampmaskine og siden af dieselmotor og elmotor.
Det sidste år Ramløse Mølle formalede korn var i 1937, hvorefter mølleriet blev helt opgivet. Kværn og valse blev solgt, og der blev i møllebygningen installeret maskiner til emballagefabrikation.
I de følgende 30 år blev møllen nødtørftigt vedligeholdt og fandt øvrigt ingen egentlig anvendelse. 1973 opstår en historisk bevidsthed og interesse for ‘Ramløses vartegn’. Derfor nedsatte Ramløse Borgerforening et mølleudvalg, som gennem en indsamling finansierede en istandsættelse af møllen. Helsinge Kommune købte møllen i 1979, og i 1984 blev den indviet som et arbejdende museum sammen med Håndværkermuseet. Ramløse Mølleforening blev stiftet den 10. april 1984. Den har til formål at fremme bestræbelserne for at bevare og levendegøre Ramløse Mølle. Ud over de mange publikumsrettede arrangementer, sørger foreningen for vedligeholdelse af møllen i samarbejde med Gribskov Kommune. Derudover samarbejder mølleforeningen med Museum Nordsjælland. Foreningen søger også at indsamle, bevare og udstille genstande og arkivalier, der kan belyse møllens og mølleriets historie.
Den vedligeholdes af den lokale mølleforening og er i drift ca. seks gange årligt, bl.a. på Møllernes dag.
Efter flere restaureringer er den i 2019 funktionsdygtig og i drift i forbindelse med forskellige arrangementer og udstillinger, hvor der males og sælges mel.
I tilknytning til møllen er der et gæstgiveri og et mindre museum. I gæstgiveriet, hvor mølleren i sin tid boede med sin familie, kan der til arrangementerne købes ‘mølleboller’ og andet. Der afholdes ‘Håndværkets Dag’, ‘Høstmølle’, ‘Julemølle’ og andre begivenheder knyttet til møllen i løbet af året. De arbejdende værksteder i museet i tilknytning til møllen er da åbne, og man kan her opleve bødkerværksted, skomagerværksted og urmagerværksted. Mølleforeningen har samlet mange originale redskaber sammen i Ramløse og omegn til formidling af de gamle håndværk.
Selve møllen består af en ‘undermølle’ med en gulmalet grundmur, mens ‘overmøllen’ er dækket med spån. ‘Hatten’ er løgformet og ligesom kroppen spåndækket. Møllens vinger har klapper, vingefanget er ca. 20 meter, og den krøjer med vindrose.
Møllen og værkstederne har åben for publikum på mølledagene og i særlige anledninger.
Adresse: Frederiksværkvej 100, 3200 Helsinge Asserbo slotsruins historie går tilbage til 1100-tallet. Det dengang Asserbo Kloster blev grundlagt, af Biskop Absalon.
I 1500-1600 tallet blev slottet ramt af den store sandflugt og formentlig forladt i begyndelsen af 1700-tallet.
Ruinen blev udgravet i 1849 af Kong Frederik d. 7., som havde stor interesse for arkæologi.
Ruinen er i dag godt bevaret og indrammes af det smukke Tisvilde Hegn og Asserbo Plantage.
Ikke langt fra ruinen findes en fantastisk shelter-plads med rigtig gode faciliteter. Læs mere om pladsen her.
Af Liv Appel, Søren Frandsen og Erik A. Jarrum
Sagnkredsen om Helene, Arild og Thora i den nordlige Øresundsregion. I begyndelsen af 1500-årene blev bebyggelsen langs kysterne omkring det nordlige Øresund og sydlige Kattegat mere permanent, og der opstod egentlige fiskerlejer med helårsbeboelse. Havet forbandt de små fiskersamfund, og indbyggernes livssyn var præget af den hårde tilværelse ved og på havet. Legenderne om de tre lokale katolske helgener Skt. Helene, Skt. Arild og Skt. Thora, der blev myrdet og drev i land på kysterne i området, gav god mening i dette maritime miljø – også efter reformationen i 1536, da den katolske tro var erstattet af den lutherske lære. Vi skal her se nærmere på, hvordan tro og overtro gik hånd i hånd og optog sindene. Legenderne om Skt. Helene, Arild og Thora har rod i katolsk tid og knytter sig til helligkilder i Tisvilde i Tibirke sogn på Sjællands nordkyst og til de to nordvestskånske fiskerlejer, Arildsleje på nordsiden af Kullaberg i Brunnby sogn, og Torekov der ligger på Bjärehalvøens vestkyst på den modsatte side af Skälderviken.
Historierne er først nedskrevet i efterreformatorisk tid, efter at de er gået fra mund til mund gennem flere generationer. På den tid var navnene og hændelserne i legenderne vævet ind i hinanden. Der er ingen grund til at tro, at sammenkædningen af Helene, Arild og Thora skyldes den katolske kirkes ønske om at forme legenderne i en bestemt retning med et fælles indhold. Det er snarere den folkelige forestillingsverden, der har videregivet fortællingerne under indtryk af lokalkulturen og kulturpå- virkningerne hen over Øresund med en fælles referenceramme i det maritime miljø. Man får det indtryk, at der har eksisteret en fælles sagnkreds omkring denne del af Øresund.