Klubmodul henter siden
Den 'rigtig' lange vandring - dagsturen
Vejledning
1. Er det første gang du tilmelder dig? Så skal du oprette en profil her  Opret profil
2. Ellers skal du logge ind for at tilmelde dig.

Du kan også vælge at gå med på dele af turen, som er på henholdsvis 40 km dagsvandring. Vi vil over 12 timer vandre sammen med en guide og  med hinanden de 40 km, fra Tisvildevejens start ved Esrum Kloster til Garbolund i Annisse, gennem dele af Nationalparken Kongernes Nordsjælland. Undervejs kommer vi gennem skov, åbent landskab, langs søer og mose, besøger landsbyer og møde lokale aktører. Der bliver serveret frokost og kaffe m. kage undervejs og turen sluttes af med aftensmad på Garbolund i Annisse. Det er en særlig oplevelse at gå med på denne vandring, vi oplever dagens gang og naturens skifte i landskabet og mærker helt klart sulten når solen går ned og skumringen sænker sig. Køb plads til dagsvandring. 

Dag vandring: Fra Esrum Kloster til Garbolund i Gl. Annisse – 40 km natur, kultur og fællesskab

Start: Kl. 9.00 ved Esrum Kloster
Slut: Kl. 20.00 ved Garbolund i Gl. Annisse med aftensmad
Distance: 40 km
Pris: 350 kr.– Frokost, aftensmad og snacks undervejs
Max. deltagere: 30

Oplev en dag fyldt med skønne landskaber, historiske perler og god mad i selskab med ligesindede.

Vi starter dagen ved det smukke Esrum Kloster og bevæger os langs Esrum Sø og gennem bøgeskoven med udsigt til Fredensborg Slot. Turen fører os igennem Nødebo og ind i Gribskov, hvor vi passerer Parforcejagtlandskabet, som er en del af UNESCO’s Verdenskulturarv. Herfra går turen videre gennem Ulvedalen og til Mårum Sognegård, hvor vi bliver modtaget med en lækker frokost: sandwich, vand, kaffe, te og frugt – perfekt til at lade kræfterne.

Med nye kræfter går vi tilbage ind i Gribskov, runder Kulsvierpladsen og krydser Kagerup på vej mod Tibberuphus og Solbjerg Engsø. Her venter kage og en velfortjent pause, inden vi fortsætter langs Pøle Å og et stykke landevej til Bendstrup og Alsønderup. Vi træder ind i Nejes Vesterskov og nyder udsigten over Alsønderup Egen med sit rige fugleliv.

Turen fortsætter over marker og ind til Garbolunds Vinmarker ved Gammel Annisse, hvor vi slutter dagen med hjemmelavet aftensmad og mulighed for at købe et godt glas vin.

Det bliver en unik, udfordrende og smuk oplevelse – vi glæder os til at dele dagen med dig!


Tilmeldte
0 /30
Tilmeldingsfrist
23.08.2026
Tidspunkt
05.09.2026 kl. 09.00 - 05.09.2026 kl. 21.00
Sted
Esrum Møllegaard
Pris
350.00 kr.
Vi takker vore sponsorer

Foreningen Tisvildevejen

Tisvilde Lundevej 18, 3220 Tisvildeleje