Gribskov betyder skov, som ingen ejer, og derfor alle kan tage en del af. 

Gribskov er Danmarks største gamle skov og gemmer på mange gamle fortidslevn, interessante naturområder og kulturelle mindesmærker.

Området, som i dag udgør Gribskov, har dog ikke altid været den skov, man kan se i dag. Store dele af skoven har i løbet af tiden været mere eller mindre ryddet. I skoven ses enkelte spor fra bondestenalderen i form af dysser og jættestuer. Disse ses i den vestlige del af skoven.
Fra bronzealderen er der betydeligt flere spor i form af gravhøje, blandt andet Bjergmands Bakke (se nr. 32).
Man ved, at i denne periode er skoven lettere beboet. I den senere del af jernalderen forlades området, vi i dag kender som Gribskov.
Først i den sene del af vikingetiden og tidlige middelalder blev området atter bebygget og der kan den dag i dag, stadigvæk findes spor efter forsvundne landsbyer og afvandingskanaler til de dyrkede områder.

Gribskov er en af Danmarks Naturnationalparker. Læs mere her

Læs mere på Naturstyrelsens hjemmeside. Her finder du også kort med seværdigheder, historie og aktiviteter i og om Gribskov.

I Gribskov findes også det unikke parforcejagtlandskab, som er optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Læs mere om historien på parforce.dk

Fuglelivet i skoven

Havørn, fiskeørn og rød glente er bare nogle af de rovfugle, som yngler i området.
Svaleklire, sortspætte, isfugl og rødrygget tornskade er andre spændende fugle, som sammen med et hav af andre arter kan ses og høres i skoven og langs Esrum Sø. Årsagen til denne store artsdiversitet skyldes, at området tilbyder en mangfoldighed af levesteder i form af lysninger, vådområder, ung og gammel skov, søer og moser osv.

Skovens historie

Gribskov er præget af, at Esrum Kloster først var ejet af Kronen og – siden 1848 – har været i Statens eje. Kronen, og siden Staten, har drevet størstedelen af skoven med vekslende formål. Der er blevet ryddet skov, bygget stendiger, anlagt jagtveje, dæmmet op og gravet kanaler og grøfter for at udtørre moser.

I de sidste mange år har man arbejdet for at genskabe den oprindelige natur og hydrologi i området. Store dele af Gribskov skal i fremtiden ligge som urørt skov.

Allerede i vikingetiden og den tidlige middelalder var store dele af Nordsjælland krongods. I 1151 oprettede cistercienserordenen Esrum Kloster i den nordlige del af Gribskov. I de følgende fire århundreder voksede Esrum Klosters jordbesiddelser. Adel og godsejere forærede klosteret gårde og sågar hele landsbyer, f.eks. Nødebo.

Bønderne var fæstebønder, som skulle betale landgilde i naturalier og udføre hoveriarbejde. Der blev fældet store mængder træer, hvis tømmer blev brugt til at opbygge og udbygge Esrum Kloster. Behovet for brændsel var også enormt.
Efter reformationen i 1536 overgik klosterets jordbesiddelser til Kronen.

For Esrum Klosters vedkommende skete det reelt først i 1559 – samme år som Frederik II blev konge. For at få store sammenhængende områder mageskiftede Frederik II med Herluf Trolle på Hillerødholm.

De store arealer skulle holde hoffet forsynet med fødevarer, brændsel, tømmer, med heste via stutteridrift og ikke mindst sikre kongen jagtmuligheder i de såkaldte vildtbaner og store indhegnede dyrehaver. Christian IV var ligeledes begejstret for Nordsjælland.

For ham og hans efterfølgere var Gribskov både det rekreative område, hvor de gik på jagt, og en vigtig indtægtskilde. I 1848 overgik Gribskov til Staten.