Film om udvalgte seværdigheder

Vi har i samarbejde med LAG og frivillige kræfter, lavet et helt unikt formidlingsunivers på Tisvildevejen. Dette univers formidler en omfattende viden om naturen og kulturen på ruten, og er stykket sammen af al den viden, som myndigheder, lokale og foreninger tilsammen har om de pågældende steder.

Universet hviler på visuel formidling med billeder, små film og tekst, som formidles via QR-koder der hvor kulturen eller naturen findes. Det vil være klip og fortællinger med både fagpersoner og lokale personer, hvis fælles kendetegn er, at de har viden og indsigt som understøtter en levende og vedkommende formidling af kulturen og naturen på Tisvildevejen.

Som vandrer får du en nem og tilgængelig mulighed for at få information om de kultur- og naturspots du passere på ruten.

Ved hjælp af QR-koden og din mobiltelefon, kan du høre og se film om det pågældende sted.

Den digitale formidling understøttes af fysisk formidling i form af standere i landskabet samt selvfølgelig selve kulturelementet såsom en ruin, gravhøj eller lign.