Sommerpilgrimsvandring 2022

Sommerpilgrimsvandring på Tisvildevejen

 - en helt unik og eksklusiv sommerpilgrimsvandring.
Fra Esrum Kloster igennem Tisvildevejens landsbyer til Tisvildeleje og videre til Vejby.
Fra torsdag den 30. juni til tirsdag den 5. juli 2022

Som deltager på sommerpilgrimsvandringen, bliver du taget med gennem nogle af de smukkeste og mest varierede landskaber i Kongernes Nordsjælland. 

På hele den 6 dage lange tur, vil vores guider fortælle om det flere tusind år gamle kulturlandskab. Du vil høre om Esrum Klosters munke, kongemagtens indflydelse på landskabet, den store sandflugt, områdets mange helligkilder og meget mere.

I år lader vi turen gå af nye ruter i forhold til de tidligere år, hvilket giver mulighed for nye naturoplevelser og fortællinger.

Læs Program sommerpilgrimsvandring 2022

Lokale ildsjæle

Du vil blive mødt af lokale ildsjæle, som brænder for at fortælle historien og holder liv i gamle håndværk. Kulsvierne og møllerne fortæller om de gamle tradtioner og viser håndværket. Lokale dygtige musikere afholder koncerter undervejs. Landsbyerne inviterer til lokale arrangementer, der helt eksklusivt er lavet for deltagerne på sommerpilgrimsvandringen. 

Du vil møde frivillige og ansatte i kirker, mølle- og kulsvierlaug, forsamlings- og menighedshuse langs hele ruten, som alle inviterer indenfor og bidrager til deres del af fortællingen.

Sanserne vækkes

Når du er på rejse, bliver dine sanser vakt. På denne vandring kommer alle dine sanser i brug med de mange kultur- og naturoplevelser. Du vil blive budt på gastronomiske eventyr, fællessang, andagter, koncerter, yoga og masser af hyggelige stunder med de andre vandrere og frivillige i landsbyerne.

Det er dedikerede frivillige og lokale, som gør en stor indsats for at give dig en helt særlig oplevelse. Maden leveres dels af lokale frivillige og dels af den lokale forening Gribskov Spisekammer. Gribskov Spisekammer anvender fortrinsvis økologiske og lokalt producerede råvarer.

Læs om og se billeder Fra sommerpilgrimsvandring 2020.

Køb plads på dette års Sommerpilgrimsvandring

Der kan deltage 20 personer i alt. 

Læs Program sommerpilgrimsvandring 2022.

Pris: 4.995 kroner.

I prisen er inkluderet:

  • 5 overnatninger (Fælles på feltsenge i lavuk telte, kirker, pilgrimsstue, Ramløse Hallen og Sct. Helene feriecenter),
  • Forplejning på hele turen,
  • Underholdning,
  • Guider og
  • Bagagekørsel.

Du skal kun selv købe det vin, øl eller sodavand du vil drikke til din mad.

Spørgsmål

Har du spørgsmål til turen, kan du skrive en mail til: tagpaatur@tisvildevejen.dk og vi vil besvare din henvendelse hurtigst muligt.

Køb billet

Du kan købe din/jeres billetter i webshoppen.

Find andre guidede ture på siden Tag på tur