Sommerpilgrimsvandring 2022

SOMMERPILGRIMSVANDRING PÅ TISVILDEVEJEN

UDSOLGT

Du kan blive skrevet på venteliste, hvis der skulle blive en ledig plads. Send en mail til admin@tisvildevejen.dk

En uges vandreferie i Nordsjælland med All inclusive

Tag med alene og oplev fællesskabet med de andre deltagere eller tag ægtefællen, vennen eller veninden med.

Vi garanterer en oplevelse du aldrig vil glemme.

Fra torsdag den 29. juni til tirsdag den 4. juli 2023

 

En oplevelse for livet

På årets sommerpilgrimsvandring bliver I forkælet med oplevelser I aldrig vil glemme.

I vil komme på gastronomiske eventyr og bliver blandt andet inviteret til fællessang, andagter, koncerter og yoga. I får fortællinger om kulturen og naturen på vandringen og masser af hyggelige stunder med de andre vandrere.

Turen er inklusiv overnatning, fuld forplejning, guide og transport af din bagage, så I skal kun nyde vandreturen og alt det I bliver budt undervejs.

Sommervandring Mårum

I prisen er indkluderet

  • 6 dage spækket med fællesskab og oplevelser
  • 5 overnatninger (Fælles på feltsenge i tipier, forsamlingshuse, kirker, shelter, pilgrimsstue, Ramløse Hallen og Sct. Helene feriecenter)
  • Forplejning på hele turen (morgenmad, frokost, kaffe/te kage, aftensmad, frugt)
  • Underholdning i landsbyerne
  • Guider på hele turen
  • Bagagekørsel, din bagage bliver kørt til næste overnatningsted.

Du kan købe vin, øl eller sodavand til maden.

Skriv til os, hvis du har spørgsmål til mad, overnatning eller andet. Det er muligt at tilkøbe overnatning på B&B.

Køb Plads

Pris for hele turen: 4.995 kroner

Betingelser for til- og afmelding af ture.

Sidste års pilgrimme har skrevet:

Sanserne vækkes

Turen går gennem nogle af de smukkeste og mest varierede landskaber i Nationalpark Kongernes Nordsjælland, hvor vores guider fortæller om det flere tusinde år gamle kultur- og naturlandskab. 

Når du er på rejse, bliver dine sanser vakt og på denne vandring kommer alle dine sanser i brug med de mange kultur- og naturoplevelser og ikke mindst de gastronomiske eventyr. 

Det er dedikerede frivillige og lokale, som gør en stor indsats for at give dig en helt særlig oplevelse. Maden leveres dels af lokale frivillige og dels af den lokale forening Gribskov Spisekammer. Gribskov Spisekammer anvender fortrinsvis økologiske og lokalt producerede råvarer.

Mødet med lokale ildsjæle

Du vil blive mødt af lokale ildsjæle, som brænder for at fortælle historien og holder liv i gamle håndværk. Kulsvierne og møllerne fortæller om de gamle traditioner og viser håndværket. Lokale dygtige musikere afholder koncerter undervejs. Landsbyerne inviterer til lokale arrangementer, der helt eksklusivt er lavet for deltagerne på sommerpilgrimsvandringen.

Du vil møde frivillige og ansatte i kirker, mølle- og kulsvierlaug, forsamlings- og menighedshuse langs hele ruten, som alle inviterer indenfor og bidrager til deres del af fortællingen.

Esrum Sø