Tofte Kilde

Tofte Kilde

Lidt syd for Tibirke Kirke lige ved landevejen ligger Tofte Kilde. Et sagn vil sige, at det gamle Tibirkes tilsandede gadekær har sit udløb igennem Tofte Kilde.

Kilden har været regnet for helligkilde. Også vætter og trolde skal have hentet vand deri. Således beretter et gammelt sagn, at når Arnakketrolden havde hentet vand i Tofte Kilde, har han kørt over Tibirke Bakker, hvor der findes en gold stribe, hvor intet kan gro. (Arnold Olsen, Nordsjællandske Helligkilder 1929)