Kirken er første gang nævnt i et udateret mageskifte mellem biskop Absalon og Æbelholt kloster i årene 1171-78, hvorved bispetienden kom til Æbelholt.
Det blev bestemt, at kirken skulle nedbrydes og at menigheden skulle søge Æbelholt klosterkirke.
Kirken stod derefter øde men blev ikke nedbrudt, og et kongebrev af 29. maj 1561 bestemte, at den atter måtte tages i brug, da sognefolkene klagede over, at Æbelholt lå for langt borte og var for stor at holde vedlige. Sognefolkene skulle herefter vedligeholde kirken og have præst og degn fælles med Tjæreby Kirke.
I 1567 var der 21 tiendeydere i sognet og i 1651 blev kikren betegnet som anneks til Tjæreby og er stadigvæk et pastorat med denne.
I 1875 købte kommunen kirken af statskassen for 9.520 rigsdaler.
1. april 1970 overgik den til selveje.
Læs mere om kirken her