Tag på sheltertur med hele familien

Få masser af kvalitetstid for hele familien på denne fantastisk sheltertur, med skønne naturoplevelser, hvor selv de mindste børn kan være med.

Lørdag den 23. juli til søndag den 24. juli 2022

Lørdag den 20. august til søndag den 21. august 2022

Lørdag den 17. september til søndag den 18. september 2022

Sheltertur for hele familien

Tag med guide på sheltertur med hele familien. I vandrer gennem Gribskov, hvor selv de mindste kan være med, for turens tempo og pauser tilpasses deltagerne.

I skal lave den lækreste bålmad, hygge omkring lejrbålet til aften og sove i shelter eller telt. Thomas er også med jer på shelterpladsen, hvor han gerne hjælper med gode fif til lejrlivet.

Kan I li’ at fiske, så tag en fiskestang med, der vil være god tid til at fiske ved Solbjerg Engsø. Husk at indløse fisketegn.

Denne tur har rammerne for rigtig god kvalitetstid med hele familien.

Turen er inklusiv…

Jeres guide Thomas Kallehave er med jer hele tiden, han vil undervejs fortælle om naturen og skoven, lave stop undervejs med aktiviteter for børnene og plads til spørgsmål.

Maden er overvejende økologisk og lokalt produceret, med mulighed for at købe drikkevarer fra lokale producenter, fx most fra Kagerup Mosteri, øl fra Det Våde Får og naturvin fra Garbolund vingård.

Det eneste I skal gøre, er at møde op med jeres grej, tage det gode humør med og passende fodtøj på, så sørger vi for resten. Bagagen bliver kørt.

 

Turinformation

Tidspunkt:

Den 23/7 2022, kl. 10.00 til den 24/7, kl. ca. 14.00
Den 20/8 2022, kl. 10.00 til den 21/8, kl. ca. 14.00
Den 17/9 2022, kl. 10.00 til den 18/9, kl. ca. 14.00

Mødested:  Parkeringspladsen ved Mårum Kirke, Ny Mårumvej 177, 3230 Græsted. Turen ender også her.

Vandring: Arrangeret vandring inkl. forplejning og guide.

Længde: i alt ca. 18 kilometer ligeligt fordelt på de 2 dage.

Antal deltager: Max. 20 personer.

Udbyder: Foreningen Tisvildevejen.

Køb

Pris:
Voksen 1.595 kr.
Barn 645 kr.

I prisen er inkluderet:

  • 2 x frokost og drikkevare
  • 1 x te, kaffe, kakao og snobrød
  • 1 x Måltidskasse, til aftensmaden
  • 1 x Morgenmad
  • Guide
  • Overnatning på Haldbjerg Shelter
  • Bagagekørsel

Køb plads i vores web-butik:

Den 23/7 2022

Den 20/8 2022

Den 17/9 2022

Praktisk

Medbring – til vandrerturen

Gode vandrestøvler, en flaske vand og evt. noget snack, regntøj, og  en kikkert.

Pakkeliste – pakkes for sig og bliver kørt frem til shelterpladsen og retur.

  • Sovepose
  • Liggeunderlag
  • Varmt tøj/sko
  • Toiletsager
  • Lommelygte
  • Evt. fiskestang

Forplejning
Der er fuld forplejning begge dage, 2 x frokost, 1 x aftensmad og 1 x morgenmad.

Guiden
Thomas Kallehave er med jer på hele turen. På vandringen fortæller Thomas om kulturen, naturen og den historiske guldgrube, der er i Gribskov.
På shelterpladsen, kan I få gode fif til det med at overnatte i naturen.

Program

Dag 1:

I går fra Mårum Kirke gennem Gribskov til Haldbjerg Shelters, hvor I skal overnatte. En tur på ca. 9 km.

Thomas fører jer igennem Gribskov, hvor han undervejs fortæller historier om skoven og dem, der har levet her i gamle dage. Det er dog ikke kun historier, der vil også være indlagt forskellige aktiviteter.

Undervejs serveres der frokost inkl. drikkevarer.

Midt på eftermiddagen kommer I frem til Haldbjerg Shelters, hvor der vil være kaffe/the/varm kakao og snobrød.

I får jeres bagage og skal finde jeres shelter.

Eftermiddagen bruges på egen hånd, hvor der vil være rig mulighed for at udforske området omkring Haldbjerg, fx Fiske i Solbjerg Engsø, spille forskellige spil, se på fuglelivet ved Solbjerg Engsø eller bare slappe af ved bålet.

Hver familie får udleveret en måltidskasse med den mad, der skal laves over bål. Der er opskrifter i kasserne, som I kan følge eller I kan freestyle med kassens indhold. Der er bålsteder på pladsen, hvor maden kan tilberedes. Der er adgang til potter og pander, samt tallerkner og bestik.

Dag 2:

Morgenmad fra kl. 8.00 til ca. 9.00. Her smører man også sin egen madpakke til dagens tur.

Ca. kl. 9.30 afgang fra Haldbjerg mod Mårum med Thomas Kallehave.

Thomas tager jer med på nye stier i Gribskov og fortæller nye historier fra området.

Undervejs spiser I jeres madpakker.

I ankommer til Mårum omkring kl. 14.00, hvor jeres bagage venter på jer.

 

Find andre guidede ture på siden Tag på tur