Uge 29

Storytelling Gardenparty

Nogle af landets mest erfarne fortællere indbyder til Storytelling Gardenparties.

Fire fortællere fra fortællergruppen ”Nordkystfortællerne” har åbnet deres haver og indbyder til historiefortælling i uge 29, sammen med flere fortællerkollegaer.

Hver have har deres egen unikke kulturhistorie og eventyrlige hyggekroge, hvor publikum kan tage plads på tæpper eller havestole og lytte til underholdende historiefortællinger.

Som optakt til historiefortællingen vil værterne fortælle lidt om deres huse og havers historie.

Undervejs bydes på et glas vin eller en forfriskning.

Tid og sted

De fire haver ligger i Tinkerup, Vejby, Tisvilde og Holløselund og arrangementerne finder sted den 16., 17., 18. og 19. juli i tidsrummet 19.00-21.00.

Læs mere om det enkelte arrangement nedenfor i oversigten.

Pris

75 kroner – giver adgang til én aften.
200 kroner – giver adgang til alle fire aftner.
Børn har gratis adgang.

I prisen er inkluderet et støttebevis, som også er adgangsbillet, et glas vin eller en forfriskning.

Tilmelding og bestilling af støttebevis skal ske senest dagen før på mail:

havefest@nordkystfortaellerne.dk.

Initiativ til støtte for den årlige fortællerfestival ”WOODstories”

Nordkystfortællerne har taget initiativet til ”Storytelling Gardenparties” for at samle penge ind til afholdelse den årlige fortællefestival ”WOODstories”, som næste år holdes i pinsen. Det sker ved salg af støttebeviser, som samtidig er adgangsbillet til et eller flere af arrangementerne. Læs mere om Nordkystfortællerne på deres hjemmeside.

Oversigt

Tirsdag den 16. juli – Revlingebakken 22, Tinkerup, 3250 Gilleleje.
Her bor fortælleren og digteren Ann Mari Urwald i et selvbyggerhus med en eventyr-have, som ser ud næsten, som det gjorde ved udstykningen i 1950’erne. Udover værtindens historie og digte, kan man også høre de to historiefortællere Simon Simonsen og Karl Erik Frederiksen.

Onsdag den 17. juli – Stationsvej 16 B, 3210 Vejby
Fortælleren Simon Simonsen bor i guldaldermaleren P.C. Skovgaards barndomshjem, som i dag har en frodig have med et utal af hyggekroge. Her vil værten og fortælleren Lisbeth Lund diske op med nogle af deres bedste historier.

Torsdag den 18. juli – Kunertsvej 5, 3220 Tisvildeleje
Historiefortælling i haven til Kunerts Hus, hvor fortælleren Karl Erik Frederiksen bor. Det er i det hus, at maleren Ove Kunert boede fra 1918 til hans død i 1975. Her kan man høre gode historier fortalt af værten samt fortællerkollegaen Ann Mari Urwad.

Fredag den 19. juli Brudsbakken 34, Holløselund, 3210 Vejby
Her bor fortælleren Lisbeth Lund, i et moderne pyramideformet hus, som arkitekten Anker Angantyr har designet. Her kan man udover værtinden høre eventyrfortælleren Beate Richters gode historie.