Sara Futtrup

Sangvandring i forårsskoven

Tag med på sangvandring i forårsskoven med sang og lyrik om naturen

Torsdag den 26. maj 2022 – Kristi Himmelfartsdag

Vandring med sang i forårsskoven

Tag med på sangvandring, hvor sanger og pianist Sara Futtrup tager dig med ud i forårsskoven og synger stemningsmættede poetiske sange med nordiske toner. Sange om at forbinde sig med naturen og de landskaber, vi er født ind i. 

Med på turen er også Lars Lundgaard Jensen på bas. Lars kender vi fra Kulturskolen Gribskov, Gilleleje Bibliotek, bestyrelsesmedlem i Fondsbestyrelsen i Kulturhavn Gilleleje og ikke mindst som leder af det lokale spillested Gribskov Kultursal.

Sara og Lars tager dig med til sine yndlingssteder i skoven og vil her synge og fortælle om forfatterne bag naturlyrikken.

I slutningen af turen vil I sammen synge en række kendte fællessange om forårets komme.

Turinformation

Tidspunkt:
Torsdag den 26. maj, fra kl. 14.00 til ca. 17.00.

Vandring: Arrangeret vandring med sanger Sara Futtrup.

Varighed: Ca. 3 timer.

Længde: i alt ca. 7 kilometer.

Antal deltager: Max. 30 personer.

Udbyder: Foreningen Esrum-Tisvildevejen.

Møde- og slutsted:  Kagerup Station, Kagerup, 3200 Helsinge.

Køb

Pris: 220 kroner. 

Link til tur-shoppen: Sangvandring – 26. maj 2022

Turens overskud går til Foreningen Tisvildevejen. Foreningens frivillige arbejder for udvikling af attraktive tilbud og rutens logistik. Læs mere om foreningen på siden Bag Tisvildevejen.

Praktisk

Medbring
Gode vandrestøvler, evt. regntøj, snacks, frugt og en flaske vand.

Natur og kultur langs Tisvildevejen

Sange fra nyt album

Sara Futtrup synger bl.a. sange fra et nyt album ‘Jordens Åndedrag’, som er på vej. Sange skrevet af Sara Futtrup med tekster skrevet af nye og ældre naturlyrikere som Ludvig Holstein, Thøger Larsen, Ellen Heiberg, Linda Vilhelmsen, Inger Christensen og Sara Futtrup.

Tekster som kredser om den sanselige, kropslige forbindelse til naturen og som vi mennesker er en del af.

Se mere: https://www.sarafuttrup.com/