middag på i Maarum kirkes sognestue
Efter den guidede gruppevandring, nyder deltagerne den lokale gastronomi, tilberedt af friske lokale råvarer

Sublim lokal mad og drikke

Vi er virkelig stolte af og glade for de lokale fødevareproducenter og restauranter som tilbyder oplevelser med gastronomi og drikkevarer på Tisvildevejen

lækker lagkage

Gastronomi af høj kvalitet

Der er en særdeles høj kvalitet hos vores leverandører og vi mener at de er med til at højne oplevelsen ved at rejse i Nordsjælland, da det at rejse for mange også betyder at smage sig frem og lade sig beruse af smagsindtryk de steder man kommer frem. Man har den særlige fordel som rejsende at man bruger sanserne særligt skarpt, og derfor kan smagsoplevelser, eller dufte f.eks. gøre stærke indtryk på en rejse – også på Tisvildevejen.

Det gode samarbejde

Vi samarbejder med de lokale fødevareforeninger Gribskov Spisekammer, Smag på Nordsjælland som knokler for at vi skal kunne nyde godt af disse særlige indtryk i Nordsjælland, og herudover samarbejder vi med de gode spisesteder som du vil kunne finde på ruten, eller i nærhed af ruten.

Lokale råvarer

God mad og vin

Hvis du holder af god mad og vin, vil vi meget anbefale dig at besøge Pibe Mølle Vin og Ost ved Pibe Mølle, smage Garbolunds Naturvin hos Jette Haugaard når du kommer til Annisse, tilrettelægge en frokost eller aftenbesøg hos restauranten Rabarbergården i Holløse samt spise middag på Restaurant Tingården ikke langt fra Asserbo Slotsruin i Tisvilde Hegn. Flere af stederne vil du kunne få mad med videre, hvis du ønsker dette.

vild mad

Gastronomiske ildsjæle

Der findes herudover lokale producenter som sælger uforarbejdede råvarer som dyrkes i lokalområdet. Disse mennesker er små erhvervsdrivende som brænder for at lave fantastiske fødevareprodukter af høj kvalitet, og derfor skal de selvfølgelig være en del af oplevelserne på Tisvildevejen.

Sammen med disse gode samarbejdspartnere arbejder vi med at lave foranstaltninger i landsbyerne hvor udvalgte gårde e.l., som huser vandrere, også sælger de lokale råvarer som findes i området. På den måde skaber vi mulighed for udbredelse af de dyrebare produkter, og skænker samtidig helt særlige smagsoplevelser til jer som besøger Nordsjælland. 

Vi vil gerne fremhæve vores gode samarbejdspartnere og leverandører fordi de er med til at skabe de store oplevelser i Nordsjælland.

Ovenstående er de leverandører af fødevarer vi samarbejder konkret og direkte med. Herudover findes adskillige andre skønne spisemuligheder i Tisvildeleje. Besøg tisvilde.nu eller søg på nettet under ‘restauranter tisvilde’.

Det Våde Får er en af vores leverandører.