Esrum-Tisvildevejens 1 års fødselsdag

Et års fødselsdag

Esrum-Tisvildevejen har holdt sin første fødselsdag.

Det er nu et helt år siden rutens åbning blev fejret på Esrum Kloster og ruten har udviklet sig med mange tiltag lige siden.

De mange frivilliges store og uundværlige indsats

I det forløbende år har mange frivillige været med til at skabe udvikling og fremdrift af Esrum-Tisvildevejen, så der er kommet flere vandrere på ruten.

Grundessensen af ruten er de mange landsbyer, som ruten går igennem. Her møder de mange vandrere frivillige, som brænder for at skabe unikke oplevelser for gæsterne.

Således har der i det forløbende år været arrangeret flere guidede vandreture på ruten, med forskelligt fokus.

Alle frivillige er glade for, at vise lige præcis deres landsby frem og ikke mindst de omkringliggende landskaber, godt krydret med fortællinger fra det pågældende område.

 

Modtagelse og festmiddag i Ramløse Forsamlingshus

I Ramløse Forsamlingshus blev alle deltagere modtaget af sidste års deltagere på sommervandringen med bobler og lækkerier.

Esrum-Tisvildevejens initiativtager Rigmor Westh Baagøe holdt velkomsttalen og fortalte om foreningens arbejde og resultater, og hvor stor betydning alle deltagernes hjælp og indsats har.

Middagen blev krydret med flere smukke sommersange akkompagnement af korleder Erling Bevensee og taler fra flere af foreningens medlemmer og ikke mindst byrådsmedlem Trine Egetved.

Vandring fra Tisvildeleje til Ramløse

Foreningen Esrum-Tisvildevejen, havde inviteret alle frivillige, samarbejdspartnere, sponsorer, embedsmænd, politikere og medlemmer af nationalparkrådet til fødselsdag, hvor strækningen fra Tisvildeleje til Ramløse blev vist frem.

De ca. 60 gæster mødtes på stranden i Tisvildeleje, hvor repræsentanter fra foreningen takkede for deltagernes indsats og opbakning og fremlagde dagens program.

Kjartan Langsted fra Museum Nordsjælland og naturvejleder Niels Henriksen var guider på den 15 km lange tur til Ramløse. Begge har et indgående kendskab til naturen og kulturhistorien langs hele ruten.

Turen gik gennem den snørklede Troldeskov, den tilsandede landsby Torup, den store sandmile, samt Danmarks ældste vej  – ”Oldtidsvejen”, som er synlig på strækningen mellem Tibirke Kirke og Ramløse.

Ved Tibirke Kirke var der dækkede op med forfriskninger på langborde med ternede duge og idylen var dermed fuldkommen eftersom vejret også var det skønneste vandrervejr.

En stor tak til:

Tinggården
Helenekilde Badehotel
Det Våde Får
Ramløse Forsamlingshus
Kollerødgård is
“Brød & Vin” i Tisvildeleje

og ikke mindst alle de frivillige, der hjalp til på dagen.