Åbningen af Nationalparken og Esrum-Tisvildevejen

Åbning af Nationalparken Kongernes Nordsjælland og Esrum-Tisvildevejen.

Åbning af Nationalparken 

Tirsdag d. 29. maj 2018, åbnede Hendes Majestæt Dronning Margrethe, Danmarks femte nationalpark – Nationalpark Kongernes Nordsjælland på Esrum Kloster.

Nordsjælland er historien om storslået natur, kirker og kongemagt. Nationalparken er udpeget på grund af vores områdes unikke natur-, landskab- og kulturhistoriske værdier.

Det var en varm og meget festlig eftermiddag, hvor ca. 500 mennesker var mødt op for, at være med til at fejre dagen og ikke mindst for at høre talerne og få et glimt af Dronningen og den flotte ekvipage.

Åbning af Esrum-Tisvildevejen

5 dage efter åbningen af Nationalparken, var der fest igen! Denne gang var det den lokale fejring af Nationalparken og den officielle åbning af Pilgrimsruten Esrum-Tisvildevejen.

Endnu engang var der taler og der var også samlet et fælleskor fra hele Gribskov, Alberte Winding sang, der var kulsviere, møllere, tovbane og klatring og en guidet tur fra Esrum til Mårum Præstegård, hvor frivillige stod klar med saft og kaffe til de ca. 130 mennesker som gik den 11 kilometer lange tur.

En rigtig dejlig dag i både højt humor og høj solskin. Nu glæder vi os bare til at møde de vandrere, der fremover vil komme og bruge ruten og besøge vores smukke område.