Litteraturvandring ved Mårum Kirke

Tag litteraturen med ud og få en helt særlig oplevelse, hvor litteratur, natur og vandring kombineres.

Aflyst grundet restriktioner.
Allerede tilmeldte er eller vil blive kontaktet for refusion eller flytning til en anden tur.

 

Holder du af at fordybe dig i gode bøger og lange vandreture, så er denne tur lige noget for dig.

Med guidet fælleslæsning i Mårum Kirkes stemningsfulde kirkerum kombineret med en naturskøn vandretur i Gribskov, tages du med på en helt særlig “rejse”.

Din guide på turen er vandreguide Eskil Holten, som har en bachelor i litteraturhistorie og deler gavmildt ud af sin store viden.

Temaet for fælleslæsning er “dyster og mørk litteratur “.

Turinformation

Tidspunkt: 28. februar 2021, fra kl. 13.00 til 17.00.

Mødested: Mårum Kirke.  Husk mundbind når du skal ind og ud af kirken.

Vandring: Arrangeret vandring inkl. guide og forplejning.

Varighed: ca. 4 timer.

Længde: i alt ca. 5-7 kilometer.

Antal deltager: Max. 9 personer. Hvis forsamlingsloftet er under 10 udsættes turen og du vil blive kontaktet direkte.

Pris: 275 kroner pr. person.

Tilmelding:  Køb billet på VisitNordsjællands hjemmeside.

Udbyder: Foreningen Esrum-Tisvildevejen.

Praktisk

Flåter: Vi går kun på etablerede stier for at minimere kontaktmulighederne med flåter.

COVID-19: Der kan opretholdes god afstand og myndighedernes anbefalinger bliver selvfølgelig overholdt. Mundbind skal anvendes når du skal ind og ud af kirken.

Medbring: Tøj der passer til vejret, fyldt vandflaske. mundbind og hånddesinfektionsmiddel.

Spørgsmål: Du er meget velkommen til at kontakte Eskil Holten på kontakt@eskilholten.dk.

Hvor skal vi vandre?

Gribskov byder på en mangfoldighed af forskellige skovrum og ligger blot en lille kilometer fra Mårum Kirke. Skoven er eventyrligt og poetisk og det er her turens walk and talk finder sted. Vandreturen bliver på omkring 6-7 kilometer.

Vi serverer kaffe/te og kage undervejs.

Hvad er en guidet fælleslæsning?

Guidet fælleslæsning er en særlig måde at dele læseoplevelser med andre. Læseguiden læser højt og undervejs i oplæsningen lægges pauser ind, hvor gruppen helt frit kan reflektere over teksten eller associere til andre tanker, som oplæsningen måske sætter i gang.

Der skal ikke forberedes eller læses noget hjemmefra. Guiden udvælger en novelle eller et digt, som læses op og giver mulighed for at nyde, lytte og dele den umiddelbare refleksion, der opstår, når man lærer en ny tekst at kende.

De temaer gruppen bliver optaget af under fælleslæsningen, taler vi videre om på den efterfølgende walk and talk i Gribskov.

Om guiden

Eskil Holten er cand. mag. med en bachelorgrad i litteraturhistorie og tilbyder til dagligt udendørs psykoterapi og naturbaserede mandegrupper. Derudover arrangerer Eskil jævnligt vandreture i det nordsjællandske med forskellige tematikker, som passer til årstiden og hans egen nysgerrighed. Han er særligt optaget af at bruge naturen til sundhedsfremmende aktiviteter, som fx  afstressning og restitution.

Læs mere om Eskil Holten på hans hjemmeside.