Lørdag den 16. maj 2020

Kildevandring på Esrum-Tisvildevejen

På kildevandringen skal vi høre fortællinger om krybskytten Jens Omgang og kulsvierne

 

Tag på forårsvandring og bliv ført ud til de gamle kilder i Gribskov. Hør røverhistorier om krybskytten Jens Omgang og historierne om kulsvierne, kulsvidningen og dets betydning for lokalsamfundet.

Det hele krydres med frokost i det grønne og en smuk vandretur i den nyudsprungne bøgeskov.

Frokosten leveres af Møllecaféen ved Esrum Kloster.

Turinformation

Tidspunkt: Lørdag den 16. maj 2020 – kl. 10.00 – 16.00

Mødested:  Ved Mårum kirke, Ny Mårumvej 177, Mårum, 3230 Græsted

Vandring: Arrangeret vandring inkl. forplejning og guide

Varighed: 6 timer

Længde: i alt ca. 13 kilometer

Antal deltager: Max. 40 personer.

Pris: 250 kroner for voksne og 200 kroner for børn under 14 år.

Tilmelding:  Du kan tilmelde dig på VisitNordsjællands hjemmeside

Udbyder: Foreningen Esrum-Tisvildevejen

Praktisk

Medbring
Gode vandrestøvler, evt. regntøj og en flaske vand.

Hund

Hunde er velkomne, hvis de kan med andre hunde og føres i snor.

Guide
Vores guide på turen er Thomas Kallehave.

Han vil undervejs fortælle om kilderne og andre kulturelle, historiske og naturmæssige guldgruber, der findes i skoven.

Forplejning undervejs

Frokosten leveres af Esrum Kloster Møllecafé.

Møllecaféen drives af Kilden, som er et socialpædagogisk uddannelses- og jobtilbud. 

 

Program

Kl. 10.00 Vi mødes ved Mårum kirke på parkeringsplads.

Efter en morgensang i kirken, kaffe og et rundstykke, går vi gennem skoven mod Duemose og Kulsvierpladsen.

Kl. 12.30 Frokost ved Kulsvierpladsen.

Kl. 13.00 Mød en vaskeægte kulsvier.

Kl. 13.30 Afgang mod Hvidekilde og Grønnekilde.

Kl. 15.00 Kaffe/hjemmebagt kage ved Grønnekilde.

Kl. 16.00 Ankomst til Mårum kirke.