Guidet ørnetur på Esrum-Tisvildevejen

UDSOLGT

Lørdag den 26. januar og lørdag den 16. februar 2019, kan du komme med på en guidet tur fra Nejede Vesterskov til Arresø, hvor ornitolog Jens Lykkebo vil fortælle om havørnens tilbagekomst til den danske natur.

Først og fremmest får du fortællingen om havørnenes tilbagekomst, som toprovfugl i den danske natur. Undervejs bliver du også introduceret til kulturhistorien, skoven, engsøerne og Arresø.

Den erfarne ornitolog Jens Lykkebo vil som den stedlige ”caretaker” gennem 10 år for de lokale havørne, samt aktivt medlem af Dansk Ornitologisk Forening, være en garanti for en uddybende, lærerig og inspirerende tur igennem den ca. fire kilometer lange tur fra Nejede Vesterskov til Arresø.

Turen starter ved Alsønderup Kirke kl.10.00 og følger Tisvildevejens markerede rute gennem Nejede Vesterskov med fuglekig fra fugletårnet ved Alsønderup enge. Turen foregår i varieret terræn med udkig til de skønne naturområder langs Pøleåen og dele af skoven, som er urørt skov og stillezone.

Turen forventes at vare ca. 3 timer.

Turen slutter ved Arresø, hvor det er muligt at tage bus 380R tilbage til udgangspunktet ved Alsønderup Kirke eller vandre videre mod Annisse og følge pilgrimruten ad den markerede vandrerrute på Tisvildevejen.

Pris:

Enkeltbilletter på åbne ture er 150 kr. Børn er gratis. Turene gennemføres ved en tilmelding på minimum 3 deltagere. Max: 20 deltagere pr. tur.

Medbring udendørs tøj som er vind og vandtæt. Kikkert og gode vandrestøvler.

Mødested: Alsønderup Kirke, Ravnsbjergvej 6, Alsønderup, 3400 Hillerød

Book tur på Visit Nordsjælland

Udbyder: Jens Lykkebo

Jens Lykkebo