sne på vejsten
Sneen lægger sig over landskabet som en fortyllende dyne

Gå Esrum-Tisvildevejen om vinteren

Vi opfordrer til at du også oplever Esrum-Tisvildevejen uden for den klassiske sommersæson

stentårn med sne
aftryk af hestsko i sneen
ensom vandrer i skoven om vinteren
Mange oplever at deres krop egentlig fungerer bedre fysisk når de vandrer om vinteren; man kan gå længere og behøver ikke at drikke så meget væske som om sommeren
nyfældede træstammer
Duften af nyfældede træstammer er uforlignelig

Ro i landskabet – og i sjælen

Selvom der er helt vidunderligt langs Esrum-Tisvildevejen om sommeren, vil du få ganske andre og stærke oplevelser, hvis du f.eks. vælger at tilrettelægge din vandring om vinteren. Det er i sig selv en særlig oplevelse at gå igennem en skov om vinteren, med eller uden sne, at komme frem til den næste landsby og blive modtaget i en varm stue og en kop varm kaffe eller chokolade. At opleve at gå gennem Ellemosen og Holløse Bredning, Tibirke Bakker og Tisvilde Hegn en vinterdag, uden at møde en levende sjæl, og i skumringen komme frem til Tisvildeleje. Pludselig at træde ud af skoven og stå i den lille smukke by med sin egen puls, som den ganske bestemt også har om vinteren. Opleve at sidde med varme i kinderne og kigge ud over vinterhavet eller vinterlandskabet fra en af de små caféer eller et af de hyggelige pensionater eller hoteller.

Der er så meget at opleve på Esrum-Tisvildevejen om vinteren, og om vinteren vil du opleve en ro i landskabet og måske også i dig selv som du vil huske længe efter.

Vælg selv, hvor langt du vil gå

mos i sneen
vinter over søen
egetræer i snelandskab