Fugle- og bævertur på Esrum-Tisvildevejen

Fugle- og bævertur på Tisvildevejen

Snør vandreskoene og kom med på en spektakulær fugle- og bævertur omkring engsøerne i Nordsjælland

Lørdag den 1. oktober 2022

Tag med vores guide Catharina Marcussen på en spændende vandretur i Nordsjælland og oplev fugle og bæver i det attraktive naturområde mellem Strødam Engsø og Solbjerg Engsø.

Oplev det rige fugleliv med gode muligheder for at se ørne, isfuglen og nogle af de truede engfugle.

I de tidlige morgen- og aftentimer, kan I være heldige at se bæverne i vandløbet. Derfor har vi planlagt denne tur som en aften tur.

Fugle- og bævertur på Esrum-Tisvildevejen

Turinformation

Tidspunkt:
Lørdag den 1. oktober 2022 – fra kl. 18:00 til kl. 21:00

Mødested:  P-plads ved Solbjerg Engsø, Kagerupvej 12, 3400 Hillerød.

Vandring: Arrangeret vandring inkl. guide.

Varighed: 3 timer.

Længde: Ca. 8 kilometer.

Antal deltager: Max. 25 personer.

Udbyder: Foreningen Tisvildevejen.

Køb

Pris: 165 kroner.

Køb plads

Lørdag den 1. oktober 2022. I prisen er inkluderet guide.

Turens eventuelle overskud går til Foreningen Tisvildevejen. Foreningens frivillige arbejder for udvikling af attraktive tilbud og rutens logistik. Læs mere om foreningen på siden Bag Tisvildevejen.

Praktisk

Medbring
Gode vandrestøvler, kikkert, vanddunk, evt. Snacks/madpakke og regntøj.

COVID-19
Alt foregår udendørs og der er ifølge myndighederne pt. ikke krav om mundbind eller gyldigt coronapas. Der kan opretholdes god afstand og gældende anbefalinger fra myndighederne bliver selvfølgelig overholdt.

Fugle- og bævertur på Esrum-Tisvildevejen
Foto by Samir Saric-Bebi
Foto by Samir Saric-Bebi

Start ved Solbjerg Engsø

I starter turen ved Solbjerg Engsø, hvor der tit bliver observeret havørne. I går mod Strødam Engsø, hvor der er observeret omkring 80 forskellige fuglearter. Her vil der vil være rig mulighed for at få anvendt både kikkert og kamera i et af de mange fugletårne ved søen.

Kombinationen af skov, enge og sø gør dette område særdeles attraktivt for fugle. Hvis heldet er med os, vil der være gode chancer for at se havørn og isfugl.

Strødamsreservatet – et naturprojekt

Dette unikke område er et naturprojekt, hvoraf Strødamsreservatet på den østlige side af søen i mange år har været urørt skov og derved danner grundlag for den høje biodiversitet området byder på.

Mulighed for at møde bæveren i aftentimerne

På denne aftentur vil der være mulighed for at se dådyr og bævere, som er aktive i de tidlige morgentimer og tusmørket. Vi garanterer dog ikke noget.

Tag vandreskoene på, kikkerten i hånden og tag med på en 3 timers tur i Kongernes Nordsjælland, bæverne og havørnenes hjemsted.

Åløb i Gribskov
Catharina Marcussen, Guide

Om guiden

Catharina Marcussen er uddannet Natur- og Kulturformidler på Skovskolen i Nødebo og med en baggrund som biologistuderende på Københavns Universitet, er der ingen tvivl om at naturen har stor betydning for hende. Fra barnsben har Catharina vidst, at hun skulle følge sin store interesse for friluftsliv, natur og dyreliv. Catharina har stor erfaring med formidling fra sit arbejde på Øresundsakvariet, hvor hun har været guide igennem 4 år.  

 

Find andre guidede ture på siden Tag på tur

Fuglespot ved Solbjerg Engsø