Når du forlader Esrum Kloster, og begiver dig ind i Grib Skov, passerer du Esrum Sø på din venstre side på vej mod Parforcejagtlandskabet, som i 2015 blev udpeget til UNESCOs Verdenskulturarv.
På Tisvildevejen passerer du en række kilder, der i den lokale folketro havde helbredende virkning. Den første, der ligger ganske tæt på Esrum Kloster, er Daniels Kilde. Der er mange andre seværdigheder i Gribskov. Skulle du være interesseret i at udforske disse, har Naturstyrelsen tegnet et kort over en del af dem.
På vejen kan du hvile og evt. spise ved Fændrikshus som er et gæstgiveri i Gribskov.
Se åbningstider her.
Når du træder ud af skovbrynet ved Mårum Hegn med skovfogedboligen ”Mårumhus” på din højre hånd, ser du Mårum foran dig, med kirken som et tydeligt vartegn. Vejen hedder Skovvej og fører op til Landsbyen Mårum, som har 229 indbyggere og hører til Mårum Sogn. Vi siger velkommen til Mårum.
MED BIL
Hvis du sætter GPS på, risikerer du at blive ledt til Klostergade i Esrum by. Her er ingen parkering! Du skal derimod køre ind til klosteret fra Frederiksværksvej (rutenummer 205). Der er god skiltning ud for grusvejen, som fører op til P-pladsen.
MED TOG OG BUS OG TIL FODS
Fra København via Helsingør:
Tag kystbanen til Helsingør og derfra videre med bus 390R. Stå af ved Esrum Kostskole i Esrum By.
Fra København via Hillerød:
Tag S tog til Hillerød og derfra videre med lokalbane 940R mod Gilleleje. Stå af på Mårum Station og tag bus 362 til Esrum. Stå af ved Esrum Kostskole i Esrum by.
Hvis du vil gå lidt kan du stå af på Mårum Station og gå de sidste 4,6 kilometer i naturskønne omgivelser til Esrum Kloster. Du kan også stå af på Kagerup station og finde vej gennem Gribskov til klosteret.
MED KANO ELLER BÅDFART
Tag til Fredensborg (lokalbane 930R) og spadser ned til Esrum Sø.
Her finder du både kanoudlejning og Fredensborg Bådfart, begge løsninger som kan bringe dig og dit selskab over til den anden bred af Esrum Sø.
Læs mere om kanoudlejning “Sne og Vand”
På Esrum Kloster er der Restaurant Klosterkælderen, og ved vandmøllen finder du Møllecaféen, hvor du i sommerhalvåret kan købe et måltid mad f.eks. suppleret med den meget velsmagende Esrum Kloster Øl. En god start på den videre tur gennem Gribskov.
Få yderligere oplysninger
I Mårum kan du købe mad og drikke på OK- tanken, Ny Mårumvej 174, 3230 Græsted.
Find åbningstider på deres Facebook side
Her finder du links til foreninger eller lignende, som ofte har arrangementer du kan deltage i.