Fiskeørnetur med guide i Gribskov

7. august 2022

Tag med guide på fiskeørnetur i Gribskov og oplev den sjældne fiskeørn, hvor ungerne snart kommer på vingerne.

Der er i år kommet to unger i reden, som snart er på vingerne. De vil indtil september være at opleve i området, hvor de vil opholde sig i nærheden af reden indtil de flyver sydpå mod Afrika.

Dette unikke område er hjemsted for et af de sjældne fiskeørnepar i Danmark. På Turen går vi til udsigtspunktet, hvorfra ørnereden kan ses og her vil der være mulighed for at se ørnene i reden eller flyve i nærheden.

På turen kommer vi forbi Store Gribsø, som er Gribskovs næststørste sø. Her er der mulighed for at se hvinanden, sortspætte og andre spændende arter af skovens fugle. 

Tag med på tur, få en unik oplevelse og se de fantastiske fugle i deres egen baghave.

Undervejs spiser vi egen medbragt madpakke.

Turinformation

Tidspunkt:
7. august 2022 – kl. 10.00 – 13.00

Mødested: P-plads overfor Helsingevej 2, 3400 Hillerød.

Endepunkt: Samme sted.

Vandring: Arrangeret vandring inkl. guide.

Varighed: 3 timer.

Længde: i alt ca. 5-7 kilometer.

Antal deltager: Max. 25 personer. 

Udbyder: Foreningen Tisvildevejen.

COVID-19
Alt foregår udendørs og der kan opretholdes god afstand. Gældende anbefalinger fra myndighederne bliver selvfølgelig overholdt.

Køb

Pris:
Voksne: 165 kroner. Børn under 12 år: 85 kroner.

Køb plads i vores webshop.

Turens overskud går til Foreningen Tisvildevejen. Foreningens frivillige arbejder for udvikling af attraktive tilbud og rutens logistik. Læs mere om foreningen på siden Bag Tisvildevejen.

Praktisk

Medbring
Gode vandrestøvler, evt. regntøj, samt madpakke og lidt drikkelse, som nydes ved fugletårnet.

Tag gerne en kikkert med.

Turen er ikke egnet til barne- og klapvogne.

Hund kan ikke medtages på denne tur.

Om guiden

Catharina Marcussen er uddannet Natur- og Kulturformidler på Skovskolen i Nødebo og med en baggrund som biologistuderende på Københavns Universitet, er der ingen tvivl om at naturen har stor betydning for hende. Fra barnsben har Catharina vidst, at hun skulle følge sin store interesse for friluftsliv, natur og dyreliv. Catharina har stor erfaring med formidling fra sit arbejde på Øresundsakvariet, hvor hun har været guide igennem 4 år.  

 

Catharina Marcussen, Guide

Find flere guidede ture på siden Tag på tur

Fuglespot ved Solbjerg Engsø