En gruppe vandrer på tur med Esrum-Tisvildevejen

Har du brug for hjælp?

Vil du gerne vandre på Esrum-Tisvildevejen, kan vi måske hjælpe dig med at gøre turen lidt nemmere.

Måske vil du gerne have kørt din bagage fra et overnatningssted til det næste, flyttet din bil eller du sover samme sted og gerne vil hentes, når dagens vandretur er slut. Det kalder vi for ETV-Transport.

Det kan også være du gerne vil have hjælp til at booke overnatninger på den rute du ønsker at vandre eller ønsker at booke en af vores passioneret guider til at komme ud og fortælle om et tema eller et område. Det kalder vi for ETV-Booking.

Vi hjælper også gerne med at sammensætte en komplet tur med overnatning, guide, mad og kørt bagage. Det kalder vi for ETV-Komplet.

Text box item sample content

Text box item sample content

Få sammensat en komplet vandretur helt efter dine ønsker

I samarbejde med vores erfarne turarrangør, Gitte Christiansen, kan du og din gruppe sammensætte en helt unik vandretur tilpasset jeres ønsker.

I bestemmer

  • Hvor lang turen skal være, og hvor på ruten I ønsker at vandre.
  • Om I selv vil gå efter kort eller have en guide med.
  • Temaet for turen.

Vælger I at have guide med, har vi et stort udvalg af temaer din tur kan have fokus på.

Ønsker I overnatning, bliver det arrangeret og jeres bagage kørt. Forplejningen på turen kan være gastronomi i særklasse eller middagsretter efter eget ønske.

Din tur kan være for dig eller flere, men også en pakkerejse, endagstur, lejrskoler eller teambuilding.

Skriv til os på mail: tagpaatur@tisvildevejen.dk, så kontakter vi dig og får en snak om din tur.

Guider og temaer

Vælger du at have en guide med på vandreturen, får du adgang til et korps af dybt engagerede guider. Temaerne kan omhandle kultur, natur, landsbyliv og særegne lokale historier på ruten

Gastronomi

Vi samarbejder med lokale leverandører, hvor gastronomien er i særklasse. Ønsker I forplejning på turen, kan I derfor forvente en fantastisk madoplevelse uanset om I har valgt almindelige middagsretter eller en gastronomisk middag.

Overnatning

På Esrum-Tisvildevejen har vi et netværk af lokale B&B’s, pensionater og hoteller, som vi samarbejder med. Skal jeres tur være med overnatning, vil I derfor komme til at overnatte enten hos lokale beboere, der åbner deres hjem og hjerte for jer, eller på hyggelige pensionater eller hoteller.

 

Om tur-bureauet

Bureauet drives som en non-profit virksomhed, det betyder at et eventuelt overskud, skal støtte naturen, kulturen og landsbyerne på Esrum-Tisvildevejen.

Tag kontakt

Du er altid velkommen til at kontakte vores turarrangør Gitte Christansen og hør mere om priser og mulighederne.

Mail: gitte.christiansen@tisvildevejen.dk