Den 'rigtige' lange vandring

80 kilometer på 24 timer på vandreruten Tisvildevejen

Lørdag den 5. til søndag den 6. september 2026

EARLY BIRD-TILBUD PÅ DEN RIGTIGE LANGE VANDRING I 2026

Gælder frem til den 31. december 2025

Få en helt særlig oplevelse på denne vandring  gennem Nordsjælland

En unik vandring, hvor I går 80 kilometer på 24 timer.

Der er guider med hele vejen og forplejning undervejs.

Du kan også vælge at gå med på dele af turen, som er på henholdsvis 40 km dagsvandring og knap 40 km mørkevandring.

Vi vil over 24 timer vandre sammen med en guide og alene med hinanden de 80 km, fra Tisvildevejens start ved Esrum Kloster til Tisvildeleje, gennem dele af Nationalparken Kongernes Nordsjælland.

Undervejs kommer vi gennem skov, åbent landskab, langs søer og mose, besøger landsbyer og møde lokale aktører.

Det er en særlig oplevelse at gå med på denne vandring, for når kilometerne bliver mange og mørket falder på, skal vi sætte nye sanser i spil og naturen og omgivelserne opleves på en helt anden måde. 

Køb plads til enten hele turen, dagsvandring eller nattevandring.

Hvis unge under 18 år ønsker at deltage i hele eller dele af turen, kontakt os da på mail: admin@tisvildevejen.dk.

Turen er arrangeret i samarbejde med Friluftsrådet og Nat i Naturen.

Deltag i hele eller dele af turen

Døgn - hele turen

Døgnvandring

Start kl. 9.00 – Esrum Kloster

Slut kl. 8.00 – Tisvildeleje

I alt 80 km.

Pris: 650 kroner (normalpris: 695 kroner).
Frokost, aftensmad, nat depot med kaffe/the, snack og frugt, morgenmad samt samaritter er inkluderet i prisen.

30 deltagere max.

Dag - del af turen

Dagsvandring

Start kl. 9.00 – Esrum Kloster

Slut kl. 20.00 – Garbolund i Gl. Annisse

40 km.

Pris: 300 kroner (normalpris: 350 kroner).
Frokost og aftensmad er inkluderet i prisen samt samaritter.

30 deltagere max.

Nat - del af turen

Nattevandring

Start kl. 19.30 – Garbolund i Gl. Annisse

Slut kl. 08.00 – Tisvildeleje

40 km.

Pris: 300 kroner (normalpris: 350 kroner).
Aftensmad, nat depot med kaffe/the, snack og frugt, samt morgenmad er inkluderet i prisen samt samaritter.

30 deltagere max.

Forventet tidsplan

Vil blive justeret

Esrum Kloster: ankomst kl. 8.45 – afgang kl. 9.00. – ingen forplejning, man kan tanke vand og komme på toilettet.

Præstegården i Mårum: 17 km, ankomst kl. 13.00 – afgang kl. 13.30 – frokost, sandwich, vand og toilet – inkluderet i prisen.

Tibberuphus: 27 km, ankomst kl. 16.00 – afgang kl. 16.25 -kaffe/kage mv. kan købes i cafe, vand og toilet

Annisse, Garbolund, 46,5 km, ankomst kl. 20.30 – afgang kl. 21.00 – aftensmad, suppe/tapas, Vand og toilet –samaritter – inkluderet i prisen

Ramløse Kirke, 58,2 km, ankomst kl. 01.00 – frugt og vand, toilet

Tibirke, Grethely, 64 km, ankomst kl. 03.00 – frugt og vand, toilet

Tisvildeleje, Tisvilde Skole, 80 km, ankomst kl. 08.00 – morgenmad, vand og toilet – inkluderet i prisen

Find flere ture på siden Tag på tur